GARANTERET BPA-FRI PRODUKTER - FRI FRAGT VED KØB OVER 250 KR - GRATIS GRAVERING AF SUTTER
phil_babyartikler (1).jpg


Philips AVENT Sutter og Babyartikler

Målet bag Philips AVENTs produkter er, at skabe de bedste produkter i verden. For at opfylde dette mål skal produkterne ikke blot være af høj kvalitet, de skal gøre det nemt, enkelt og sikkert at bruge dem i en travl hverdag og samtidigt understøtte barnets udviklingsstadier. Derfor er Philips AVENT inspireret af naturen, og denne inspiration bruges til at udvikle innovative løsninger, som fremmer dit barns velvære.



Det hele startede med en sutteflaske

Grundlaget for varemærket Philips AVENT blev lagt, da Edward Atkin i 1984 introducerede en sutteflaske, der gjorde op med vores opfattelse af, hvad flaskegivning var. Han udviklede en sutteflaske, som ikke blot hævede barren ved at være fremstillet i kvalitetsmaterialer og med en flaskesut i lugt- og smagsfri silikone, han satte også som krav, at nogle af de kendte bivirkninger skulle elimineres/reduceres.

Resultatet blev en antikolik-sutteflaske, som var ergonomisk formet, så den lå godt i hånden, og som var let at rengøre og påfylde. Selve flaskesutten blev udformet så naturtro som muligt og havde en innovativ dobbeltventil, der sørgede for, at mælken kunne flyde naturligt og uden vakuumdannelse.

På denne måde skabte AVENTs grundlægger ikke blot en ny sutteflaske, han gjorde det lettere for forældre verden over at veksle mellem bryst og flaske, reducere mavesmerter/kolik og fremme deres barns generelle sundhed og velvære. 

Flasken blev så stor en succes, at rækken af produkter er blevet udvidet mange gange. I 2006 blev AVENT og Philips enige om at slå kræfterne sammen for at blive endnu bedre til at tilbyde produkter, der gør det nemmere for dig, at varetage dit barns sundhed, og nemmere for dit barn at være glad og tilpas.

Kvalitet, design og innovation

Hos SundeSutter.dk er vi stolte over at forhandle arvtageren til den første antikolik-sutteflaske, nemlig det seneste skud på AVENT-stammen: Philips AVENT Natural Sutteflasken. Det er selvfølgelig muligt at tilkøbe ekstra flaskesutter, de leveres i 2-pak og føres både til tyndt- og tyktflydende væsker (fx mælk eller vælling).

Philips AVENT Sutter er af særdeles høj kvalitet. Formen på dem alle er symmetrisk og skjoldet har flere lufthuller, således den ikke irriterer den følsomme babyhud. Der er en sikkerhedsring på dem alle. Der følger hygiejnisk beskyttelseshætte med. Philips AVENT sutter laves udelukkende i allergivenlig silikone. De forhandles med de sødeste motiver, men også i nogle dejlige farver, hvor der er mulighed for at få tekst, navn eller symboler på. Derudover forhandler vi også Philips AVENT Clips Suttekæder, der sørger for, at sutten aldrig kommer uden for rækkevidde