Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10% på din første ordre

Fri fragt ved køb over 250 kr

Gratis gravering af sutter

7 life hacks der giver mere overskud

7 life hacks der giver dig mere overskud i hverdagen

Livet som spæd- og småbørnsforældre er dejligt men også opslidende og hektisk: Søvn er en by i Rusland. Den lille skal til babysvømning og babysang. Der skal laves sund mad fra bunden hver dag. Hjemmet skal være pletfrit. Og så er der karrieren og alle de fritidsinteresser, du havde, før du blev forælder, som også skal passes.

Nærvær og ro i familien skal prioriteres, ellers drukner det i hverdagens mange gøremål.

Derfor får du her 6 gode råde til, hvordan I som familie kan skabe små åndehuller i en hektisk hverdag.

Lær at sige pyt

Vi lever i et samfund, hvor vi ser op til dem, der brænder deres lys i begge ender, og så kan det være svært at lade opvask være opvask og være tilfreds med at være en uperfekt forælder. Men det bedste du kan gøre for dig selv og for resten af familien, er at slippe kontrollen engang imellem.

Inddrag dine børn i dagligdagens opgaver

Kvalitetstid med børnene kan være mange ting – ofte vil dit barn være gladere for at tage del i dagligdagens gøremål sammen med dig end at skulle med på store udflugter og arrangementer. Hvis du fx tager dit barn med i madlavningen, vil det føle, at det bidrager til familien, og samtidig give jer begge den ro og nærhed, I har brug for – og så pyt med, at det roder lidt ekstra.

Undgå at lave for mange planer

Dit lille barn har ikke brug for samme travle skema, som du måske er vant til. Når det har været omgivet af andre børn og voksne en hel dag i institutionen, har det brug for ro og nærhed i familien. Det er derfor helt ok at sige nej tak til middagsinvitationer og legeaftaler.

Bliv gode til at dele ansvaret imellem jer

Barnets far er under hele graviditeten placeret på tilskuerrækkerne i jeres forældreskab, og i den første tid er der også gode, biologiske årsager til, at mor tager patent på nogle af opgaverne. Men netop af disse grunde kommer der nemt en skæv ansvarsfordeling mellem mor og far.

Hvis I er opmærksomme på at deltage på så lige vilkår som muligt, vil det give jer alle en hverdag, der hænger bedre sammen.

Få inspiration til, hvordan far kan komme mere på banen i dette blogindlæg.

Du behøver ikke klare alting selv

Når du ikke har sovet flere nætter i streg, og det eneste du drømmer om, er at se indersiden af dine øjenlåg, er det vigtigt, at du husker at række ud til dit netværk. Måske du har nogle forældre eller en svigermor i nærheden. Der er ikke noget forkert i at spørge, om de har lyst til at bruge et par timer med deres barnebarn, mens du får dig et tiltrængt hvil. Har du ikke familie i nærheden, du kan trække på, kan du alliere dig med nogle venner eller en barnepige, som dit barn er glad for og tryg ved.

Sænk forventningerne til dig selv

Husk, at alle forældre slås med følelsen af ikke altid at slå til, og at alle laver fejl. Det er en del af ’jobbeskrivelsen’ for forældre. Men vi gør også alle det bedste, vi kan. Det lyder banalt, men kan du sænke dine egne forventninger til dig selv og finde ro i det uperfekte, vil det give dig meget mere overskud i hverdagen.

Kan det gøres nemmere?

Med forestillingen om den perfekte forælder som målestok kommer du nemt til at gøre tingene sværere og mere tidskrævende for dig selv end nødvendigt. Der findes rigtig mange hjælpemidler, som kan gøre livet lidt lettere for både jer som forældre og for jeres lille guldklump – uden at du skal gå på kompromis med barnets tarv – så hvorfor ikke gøre brug af dem?

Uanset om du er på jagt efter runde sutter, der gør det lettere at veksle mellem sut og amning, , der gør overgangen til fast føde mindre griset, eller produkter, der gør det nemmere for far at tage lige del i opgaverne, er alle produkter i Sundesutters sortiment nøje udvalgt blandt mange andre pga. deres funktion og høje kvalitet.

Når du handler på Sundesutter, har vi lavet research-arbejdet for dig, så du ikke skal bekymre dig om, produkterne indeholder BPA og andre skadelige stoffer.


Bedste hilsner
Annette