Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10% på din første ordre

Fri fragt ved køb over 250 kr

Gratis gravering af sutter

Sådan får I en god start i dagplejen/vuggestuen

Dit barn skal til at starte i dagpleje eller vuggestue, og du går måske og er nervøs og spændt på samme tid: Bliver det mon en god og nem opstart? Kommer det til at blive udfordrende? Én ting kan du være sikker på: Denne nye periode i jeres liv kommer til at kræve forberedelse, tålmodighed, samarbejde og huskelister…

Det er først og fremmest vigtigt at huske på at, at det vil tage tid for dit barn at falde til i dagplejen/vuggestuen. Typisk er opstartsfasen på 1-2 uger, men det kan tage flere måneder, før dit barn er faldet helt til. Opstarten i dagpleje eller vuggestue skal ikke ses som noget, der bare skal overstås; hvis dit barn får en god og rolig start, er der nemlig en god sandsynlighed for, at det fremmer trivslen i dagplejen eller vuggestuen.

Det gode samarbejde med personalet

I den første tid skal du, dit barn og personalet lære hinanden bedre at kende. At samarbejdet med personalet fungerer godt, er en vigtig faktor – du skal føle, at du har tillid til personalet og føle dig tryg ved at overlade dit barn til dem. Jo bedre samarbejdet er, jo mere tryg kommer dit barn til at føle sig i sin dagpleje eller vuggestue, fordi børn kan mærke den gode og varme relation, der er imellem forældre og personalet. Hvis du som forælder taler ærligt og åbent med personalet om, hvordan I får et godt samarbejde og hvad I forventer af hinanden, så er I godt på vej i forhold til at få etableret et godt samarbejde.

En omvæltning for begge parter

Når dit barn starter i dagpleje eller vuggestue, er det helt normalt, at han/hun reagerer på denne forandring – nogen børn reagerer med gråd, når I siger farvel om morgenen og andre reagerer også med gråd ved afhentning. Reaktionerne er helt normale, fordi det er en stor omvæltning for dit barn at komme ind i et helt nyt miljø væk fra mor og far. Her er det vigtigt, at du som forælder giver ekstra omsorg i den periode, dit barn skal vænne sig til en ny hverdag.

At starte i dagpleje eller vuggestue er ikke kun en omvæltning for dit barn – det er også en omvæltning for dig som forælder. Det betyder selvfølgelig, at reaktioner fra forældre også er helt normale. Mange forældre vil opleve sorg og glæde over denne nye periode: nogen vil have svært ved at give slip og overlade sit barn til andre, mens andre vil føle en form for lettelse over, at de ikke længere står alene med ansvaret.

Huskeliste til dagplejen og vuggestuen:

Spørg personalet på forhånd, hvad dit barn skal have med, så I ikke glemmer noget vigtigt – derudover er det en fordel, hvis I sørger for at skrive navn i eller på alt, hvad dit barn tager med, så der ikke bliver byttet rundt på børnenes sutter osv.

Alt efter om det efterår/vinter eller forår/sommer, er det en god idé at tilføje følgende til huskelisten:

Efterår/vinter:

  • Termotøj eller flyverdragt
  • Vinterstøvler og overtræksbukser
  • Hue og vanter

Forår/sommer:

5 gode råd til en god start i dagpleje/vuggestue:
  • Etabler en kontakt med personalet før start, f.eks. via hjemmebesøg eller tag forbi og besøg dagplejen/vuggestuen
  • Sæt god tid af til den første dag
  • Forvent reaktioner fra dit barn
  • Tal med personalet om, hvordan du og dit barn bedst muligt får sagt farvel til hinanden
  • Hav tålmodighed og forvent, at der kan gå op til et halvt år, før dit barn er faldet helt til


Bedste hilsner 
Annette