Sutter eller ej?

Mange forældre er splittede i forhold til, om de skal give deres barn sut eller ej. Her er det vigtigt at huske på, at sutten tjener en vigtig funktion: Den stiller dit barns behov for tryghed og trøst.

Nogle forældre vælger alternative løsninger som fx at give barnet en sutteklud / en trøstebamse eller lægge en stofble over barnets ansigt.  For nogle børn kan dette være en fornuftig løsning, mens det for mange andre børn ikke vil være nok til at dække deres suttebehov.

Børn har forskellige suttebehov. Hvis dette behov ikke dækkes, kompenserer barnet selv for det, fx ved at sutte på tommelfingeren. Der er flere problematikker omkring brugen af tommeltotten, som gør, at dette bestemt ikke er et ønskeligt scenarie:

  • For det første er tommeltotten meget mere skadelig for barnets tandstilling end en sut. Tommeltottens form er ikke ’designet’ til barnets mund. Da den samtidig er massiv og ikke giver efter, vil trykket fra barnets suttebevægelse blive direkte overført til et tryk mod ganen og gummerne. Risikoen for suttebid (at barnets mund tager form efter tommeltotten), er dermed betydeligt større, når barnet sutter på tommeltot.

  • En anden ulempe ved tommeltotten er, at den altid er lige ved hånden for dit barn – også når den tid kommer, hvor det skal vendes af med at sutte. En rigtig sut kan du fjerne. Det kan man ikke med en tommeltot.


Vælg den rigtige sut til dit barn

Børn er forskellige, og selvom man som forældre har de bedste intentioner, er vores små guldklumper bare ikke altid enige i, hvilken sut, der er bedst. Derfor er det en rigtig god idé ikke at købe for mange af den samme slags sut fra start af. Start i stedet med at finde den rigtige sut til dit barn.

SundeSutters e-bog om sutter hjælper dig med at vælge den helt rigtige sut til dit barn. E-bogen indeholder alle de vigtigste informationer, du bør vide om sutter.


Bekymret for suttebid?

Der er efterhånden rigtig mange, gode sutter på markedet. Sutter, der alle er designet til at være skånsomme mod barnets gummer, gane og kæber. Men én sut reducerer presset bedre end nogen anden sut; Dentistar fra BabyNova. Sammenlignet med almindelige sutter reduceres presset fra sutten med op til 90 %!


Sig godt farvel til sutten

Med mine egne børn lavede jeg en aftale om, at de byttede deres sutter til en gave, da tiden var inde til at droppe sutten. Til gengæld for gaven, skulle de give deres sutter til det lokale suttetræ. Det var en rigtig fin og hyggelig måde at tage afsked med sutterne på. Selvfølgelig var der 2-3 aftener, hvor de spurgte, om ikke man kunne bytte tilbage, men de accepterede hurtigt et nej - og siden disse første få aftener har de aldrig savnet sutterne.