Gør dit barns BIBS sut unik med navn eller anden tekst
BIBS sutter med navn er et kæmpe hit, og det kan vi godt forstå – hos Sundesutter kan du få gratis gravering med en personlig tekst eller dit barns navn på de BIBS sutter, hvor det er muligt. Vi er i stand til at lave flotte graveringer med flere forskellige skrifttyper samt motiver på de BIBS sutter, som har en knop i hvid eller en lys farve. Du kan ikke gå graveret navn eller anden tekst på BIBS Colour-serien og heller ikke de mørke helfarvede sutter i serierne BIBS de Lux og BIBS Supreme.
Graveringen bliver lavet med laser uden tilførsel af farvestoffer. Den graverede tekst forsvinder ikke over tid, og den bliver heller ikke beskadiget ved rengøring af sutten. Vælg din yndlingsskrifttype og motiver for at skabe en helt unik og personlig BIBS sut til dit barn.
Hvorfor navn på BIBS sutten?
Der kan være mange gode grunde til at få graveret navn eller anden tekst på dine BIBS sutter. Hvis du har et barn, der går i daginstitution, er det en god idé at gå efter BIBS sutter med navn. Hvis sutten skulle forsvinde, så er det nemlig nemt for personalet at finde den igen og give den til det rigtige barn. Hvis der ikke er navn på sutten, kan det være svært at gennemskue, hvilken sut der tilhører hvilket barn, og det resulterer i, at personalet får givet de forkerte sutter til børnene. BIBS sutter med navn er dermed et smart og hygiejnisk valg, fordi dit barns sut ikke kommer til at ende i munden på et andet barn, og dette mindsker risikoen for bakterier og virus blandt børnene. Udover at få graveret navn på dit barns BIBS sutter, så er der andre gode råd at hente i vores blogindlæg om børn, der skal til at starte i daginstitution – læs med her og bliv inspireret:
"Sådan får I en god start i dagplejen/vuggestuen".
Sig det med BIBS sutter
Udover at få graveret navn på din BIBS sut kan du også vælge at få graveret en sød eller sjov tekst. Måske skal du have afsløret over for dine (sviger)forældre, at du er gravid, og i det tilfælde kan du eksempelvis gøre noget ekstra ud af nyheden ved at få graveret ”I skal være bedsteforældre” på en BIBS sut. Det er en sød måde at dele den store nyhed på, og vi er ikke i tvivl om, at idéen vil sætte et stort smil på læberne hos de kommende bedsteforældre. Læs mere i vores blogindlæg
”Sig det med sutter” og bliv inspireret til, hvordan du ellers kan lege med søde og sjove tekster på dine BIBS sutter.