GARANTERET BPA-FRI PRODUKTER - FRI FRAGT VED KØB OVER 250 KR - GRATIS GRAVERING AF SUTTER
← Tilbage

MAM Air Night Latex 6+ mdr. Sutter - 2 stk.

MAM

Nyt produkt

69,00 DKK

inkl. moms

MAM Air Night i latex - Skånsom også om natten.

MAM Air Night i latex er natudgaven af Air serien med den hudvenlige sut, der er udarbejdet i samarbejde med tandlæger. Skjoldet har store lofthuller, hvilket sikrer maksimal luft til barnets sensitive hud. Knoppen lyser i mørke, så både barn og forældre kan finde den om natten uden at tænde lyset. 

Suttedelen er i latex, som er mere elastisk og er bedre til børn som har tendens til at bide i sutten.

MAM Air Night er med motiv og føres i 2-pak i en sterilisatorboks. 

MAM Air Night latex sutter inkluderer:

  • 2 stk. sutter
  • 1 stk. sterilisatorboks
MAM Air Night latex særlige karakteristika:
  • Natsut med lyslagrende mineraler, som lyser i mørket
  • Ekstra hudvenligt skjold - reducerer irritation
  • Udviklet i samarbejde med tandlæger
  • Model: Air Night
  • Producent: MAM
  • Alder: +6 mdr.
  • Længde: 30 mm
  • Type: Symmetrisk
  • Suttedel materiale: Natural latex
  • Skjold Symmetrisk skjold med ekstra store lufthuller
  • 100 % fri for BPA, PVC og phthalater
  • Godkendelse: EN 1400
  • Sterilisatorboks medfølger
  • Natsut

Symmetrisk form

Den symmetriske sut er den klassiske sut, som har været benyttet i adskillige år. Den store fordel ved denne sut er, at den altid ligger korrekt i munden, da den ikke kan vendes forkert. De symmetriske sutter – eller sommerfuglesutter, som de også kaldes – er slidstærke og suttedelen minder om en moders bryst. Suttedelen er dråbeformet og symmetrisk i sin form (dvs. smallere i højden end i bredden), hvilket minimerer presset på barnets tænder, gane og kæbe sammenlignet med runde sutter.

Skjoldet buer let, hvorved det ansigtets kontur for at fordele presset fra sutten mest muligt. Det er udstyret med lufthuller, hvilket sikrer, at huden heromkring bliver mindre fugtig, og derved er risikoen for hudirritation på området også mindre.

MAM

MAM er den markedsførende producent af sutter og babyartikler både globalt set og i flere europæiske lande – herunder også i Danmark. Og det er med god grund. Virksomheden har i flere sammenhænge sat nye standarder for opfattelsen af begrebet sut.

Sutterne produceres ud fra en filosofi om, at forældre ikke skal vælge mellem æstetik og funktion. MAM’s sutter er derfor ikke blot nyskabende i deres æstetiske udtryk. Sutterne er udviklet i et samarbejde mellem førende designere, eksperter inden for tandregulering, forskere, tandlæger og – selvfølgelig – forældre. At MAM’s sutter er innovation og design i særklasse understreges af de mange priser, som det østrigske firma har vundet, siden den første sut blev solgt i 1976.

Alle MAM’s sutter er symmetriske i deres form. SundeSutter forhandler flg. modeller af MAM sutter: Air, Original, Original Night, Perfect, Perfect Night, Start. Derudover forhandler vi forskelligt must-have-tilbehør til sutter og antikolik-sutteflasker fra MAM.

MAM Natural Latex

MAM har sin egen produktion af latex, MAM Thaimed, hvor latexen fremstilles under økologiske betingelser og socialt ansvarlige forhold - du kan derfor være sikker på, at latexen overholder samtlige kvalitetsbestemmelser. Natural Latex fra MAM er et ekstra allergivenligt og naturligt produkt, som grundet materialets elasticitet er både blødere og sværere at bide i stykker end silikone.

Latex – eller naturgummi, som det også kaldes – er et helt igennem naturligt materiale uden tilsætningsstoffer. Latex stammer fra gummitræet og har en let genkendelig gulbrun farve. Latex ældes og nedbrydes hurtigere end silikone, bl.a. fordi det ikke tåler varme særlig godt.

Kunder, der købte denne vare, købte også